Vores køer

Galloway på Kærgaard

Til Kærgaard hører der 32 ha jord som vi driver økologisk. I den forbindelse har vores bedrift modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer. Markerne er tilsået med kløver og græs, der bruges som foder til vores køer. Det de ikke spiser bliver solgt som wrap til andre kvægproducenter.

På noget af jorden har vi siden 2017 haft Galloway til at gå. Det hele startede med at Roskilde Kommune ønskede at formere bestanden af løvfrøer. Der blev derfor gravet nogle søer og hegnet lidt marker ind. Vi startede med at købe 2 galloway, men hurtigt kom flere til og mere jord måtte indhegnes. Idag går der 22. De lever hele året udenfor, hvor de kan gå i læ i en mindre skov. Er vejret dårligt har de mulighed for at gå indendørs.

Deres rolige gang rundt i marken er hyggelig at side at kigge på – og når løvfrøen så i perioder kvækker giver det en fornemmelse af østen.

Salg af galloway

Vi sælger galloway. Kontakt os hvis du ønsker at starte en besætning op eller blot vil forøge din egen besætning.

Kød fra Galloway

Galloway kødet er kendt for sin gode kødkvalitet og regnes i både England, Skotland og Tyskland for noget af det ypperste indenfor oksekød. Der går minimum 18 måneder fra fødsel til slagtning. Kvæget vokser således meget langsomt, hvilket gør at kødet får meget fine fibre, og fedtet indlejres i muskulaturen i ganske små fedtlommer. Dette gør det lettere at bevare kødets saftighed under tilberedningen, og idet de fleste smagsstoffer sidder i fedtet, ender man med et sublimt velsmagende stykke kød.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

da_DKDanish